Jonathan-1
jonathan swensen

Hvad lytter du helst til — udover klassisk musik?
Jeg lytter næsten aldrig til klassisk musik længere, og jeg tror det er fordi det fylder så meget i min hverdag og min øvning, at jeg foretrækker at bruge min tid når jeg ikke øver og studerer, på at lytte til andre genrer. Jeg elsker jazz, og lytter hele tiden til folk som John Coltrane (mit klangidol), Miles Davis (måden han skabte de mest fantastiske og hippe værker på, ud fra de frieste rammer er noget som jeg finder utroligt inspirerende),  Brad Mehldau (Nutidens konge af jazzklaveret), Bill Evans (Smertens poet), Keith Jarret (spirituelt rammende), Jan Johansson (Hans musik er noget som jeg synes er lige så rent og rammende som Bachs musik), og Chick Corea (for at få totalt god stemning og opstemt humør til dagen). 
Jeg synes det er utroligt vigtigt at lytte til så meget som muligt, og især for klassiske musikere at lytte til de største jazzkunstnere. Vi øver og studerer værker hele tiden, men jeg føler altid at den stærkeste oplevelse til en klassisk koncert kommer, når hver eneste tone man hører føles, som om den bliver spillet for allerførste gang, lige der, i nuet. Der er mange musikere som præsenterer den musik de har øvet på, og når man kan høre de har øvet sig, og at det er gennemarbejdet men uden den nerve, årvågenhed, meditativitet og tilstedeværelse som det kræver at spille musik, bliver det nemt sterilt og uinterresant. Det er derfor, at jeg prøver at lytte til så mange forskellige kunstnere som muligt i andre genrer, fordi jeg føler at de er med til at hjælpe mig med at føle at jeg skaber noget i nuet, når jeg spiller en live koncert, gennem at tillade mig selv at blive inspireret af så mange forskellige typer musik og kunstnere som muligt. 
Jeg lytter også rigtig meget til Arctic Monkeys, The Libertines, Led Zeppelin, The Beatles, Cat Stevens, Pink Floyd, Britney Spears og Radiohead.

Hvad ville du helst lave, hvis du ikke var musiker?
Enten træne mig selv op til at blive atlet eller tennisspiller, eller skrive litteratur eller male. Eller alt sammen ?

Hvad har været din bedste musikoplevelse og hvorfor?
Der er nogen af mine oplevelser på Christiania Jazz Klub som har fuldstændigt chokeret mig for styrken en live jazzkoncert kan give en, helt dybt, dybt ind i kroppen. Udover det hørte jeg engang Steven Isserlis spille Faures Elegie, og det var en utroligt speciel, meget, meget rørende oplevelse. Jeg kan huske og mærke stemningen af hans spil og nærmest hellige klang i kroppen, og synes det var en af de smukkeste oplevelser i mit liv.

Mere om Jonathan: 
Jonathan Swensen (født 1996) er blevet rost for hans "smittende umiddelbarhed" (P2) og "givende musikerskab" (Oberons Grove). Han har allerede en aktiv karriere som solist og kammermusiker. Han har spillet med Philharmonia Orchestra, Copenhagen Philharmonic, Aarhus Symfoniorkester, Armenske Stats Symfoniorkester, Leopoldinum Kammerorkester, Sun Symphony Orchestra, Portos Symfoniorkester, Granada Kammerorkester og mange flere. Jonathan har vundet førstepris i den Danske Strygerkonkurrence, Khachaturians Internationale Cellokonkurrence i Armenien, Young Concert Artists Internationale Konkurrence i USA, og Windsor Internationale Strygerkonkurrence i England.

Langtmonster2

+45 30 36 30 78 

Festival & Friends
Kronprinsessegade 44
1306 København K
CVR: 4139 0425

Copyright 2021
©  Festival & Friends
Design: Marcus Melo

william_demant_foundation_black-1
KHF_logo_sort_subline
wilhemHans
solistforeningen
Augustinus_Fonden_logo_RGB_black
jargar-logo
86876135_2750651798323606_6435470857639821312_n-1
Artboard-3-8
OBEL_DK
support-juhl-sorensen
DRP2
Koda-Ny